Hvem er vi
I gruppen er vi ca. 90 spejdere i alle aldre og ca. 20 ledere. Du vil hurtigt få en fornemmelse af, hvem der er i din afdeling, og hvad I laver. I vores gruppeblad ”FLACH” kan du se hvad de andre afdelinger laver.
I gruppen har vi også nogle fælles arrangementer, f.eks. Ryekolweekend – en gruppetur med forældre i august, salg af fuglefedtkugler og juletræer, vandretur, og en gang i mellem er vi på fælles sommerlejr. Endvidere holder vi fælles "Thinkingday" i februar og Sct. Georgsdag i april.
Vi tager en del på ture og lejre. De yngste er mindre af sted end de ældste, men alle afdelinger er på sommerlejr. På turene er der rigtig tid til at afprøve de ting, vi har lært og øvet på møderne, og så er der tid til at hygge og lære hinanden bedre at kende.
Sejs Gruppe blev i 1966 startet som en ren pigegruppe, og det var den helt frem til slutningen af 70`erne, hvor drengene endelig fik lov at kommen med...
Spejderhytten
Det daglige spejderarbejde sker med udgangspunkt i vores spejderhytte på Bjørnholt. Det er en ny og moderne hytte, som indeholder alle tænklige muligheder for at lave noget godt spejderarbejde, med store rum. Bl.a. med stort fælles rum, naturværksted og patruljelokaler til gruppearbejde.
Forældrene / forældreopbakning
Lederne er jo frivillige, der har valgt at bruge deres fritid på at give jeres barn gode og sjove oplevelser i fritiden. Vi er afhængige af, at forældrene tilbyder at give et nap med, ved de arrangementer vi afholder, det kan være juletræssalg, en weekendtur eller med vedligeholdelse af vore lokaler / hytte. Det er alt sammen noget, der giver sjove oplevelser sammen med jeres barn. Har I som forældre lyst til at deltage på et helt møde er I meget velkomne til det, men snak med afdelingslederne om hvornår. Der kommer sikkert flere spørgsmål, når du / jeres barn har været spejder et stykke tid, men I er altid velkommen til at komme ind før og efter møderne for at snakke med lederne. Vi modtager gerne ris og ros.